Vores døtre kommer sent hjem fra studiet

Khadije er mor til to piger, der er 23 og 21 år. Hendes ældste datter læser til socialrådgiver, den yngste datter er lige begyndt på læreruddannelsen. Khadije og hendes mand er meget stolte over deres døtre og deres optagelse på studier.

Som forældre har Khadije og hendes mand altid ønsket, at deres døtre skal klare sig godt. Dvs. at de får en god uddannelser og et job, som de bliver glade for. Khadijes veninder opfordrer ofte andre piger i nabolaget til at snakke med Khadijes døtre om uddannelse og hvordan de klarer sig. Khadijes piger er respekteret i deres omgangskreds.

I forbindelse med, at døtrene er startet på  studie, er der mange eftermiddage, hvor de sidder på skolen og arbejder. Nogle gange arbejder de alene, andre gange i grupper. Det har resulteret i, at Khadije og hendes mand er bekymrede for, at de kommer sent hjem, og også hvem de er sammen med på skolen.

Khadije er især bekymret for, at døtrene skal ses sammen med drenge på skolen, og at andre studerende skal sprede rygter om pigerne. Khadije frygter også, at der skal ske pigerne noget, når de er på vej hjem fra skole sent om aftenen. Khadije har set en plakat for Forældre mellem kulturer i sin opgang, hun ringer ind for at snakke med en rådgiver.

Khadije og rådgiveren taler om, hvor flot det er, at hendes børn er kommet ind på fine uddannelser, og at de klarer sig godt. De taler også om, at gruppearbejde og at skulle mødes efter skole, er meget almindeligt på alle uddannelser. Khadije får at vide, at mange uddannelser benytter sig af gruppearbejde, gruppeopgaver, gruppeeksamener mv.

Rådgiveren og Khadije taler om, at det er vigtigt for hendes døtre at kunne samarbejde i grupper og på tværs af køn, da det vil blive forventet af dem, når de finder sig et job en dag. Khadije og rådgiveren taler om, hvilke ulemper der kan være ved, at deres døtre ikke deltager i gruppearbejde.

Khadije og rådgiveren taler også om, at alle forældre bekymrer sig for deres børn uanset alder.  Det kan være endnu sværere at være forældre til voksne børn, da de i udgangspunktet har ret til selv at bestemme, hvornår de kommer hjem, og hvem de er sammen med. Khadijeh og rådgiveren taler videre om, at så længe døtrene fortsat bor hjemme, er det almindeligt, at man som familie har nogle aftaler om, at man fortæller, hvornår man kommer hjem, og hvis man bliver forsinket. Rådgiveren foreslår, at Khadije og hendes mand taler med deres døtre, så de sammen kan lave nogle fælles aftaler i familien.

Khadije er glad for samtalen med rådgiveren. Khadije vil fortælle sin mand om deres snak og høre, hvad han synes.